Sidste nyt

Sidste nyt

Så rejste sidste mand.

Kennel Eden RosePosted by Dorte Sørensen Mon, September 07, 2015 08:01:41
Sad faktisk og skrev lidt på siden her i nat - der burde jeg vist sove - men det er altid lidt mærkeligt, når sidste hvalp rejser fra os. Selv de store hunde kan jeg mærke det på, men blot efter nogle få dage, så har vi helt normale tilstande igen.

Det har også denne gang været et særligt kuld, da jeg har begge forældre og vi skulle se kombinationen imellem Klara og Bastian. Bortset fra de to røde, var resten af kuldet meget mørke, ligesom de alle havde mørke øjne. Det er ihvertfald noget som Bastian har givet fra sig. Desuden er alle hvalpene meget rolige og alle har det bedste temperament. De er åbne og nysgerrige og har mod på gravhundelivet. Et par stykker af dem har helt sikkert udstillingspotientiale, men mine hvalpekøbere ved godt, at kærligheden til mine hvalpe er det allervigtigste.

Nå, men Kirsten og Poul, Lone og Henning, Dorthe og Ulla og Henning har været med fra før hvalpene så dagens lys. Det var ganske særligt, da jeg så lærte dem at kende godt. Så det var ikke svært at sende hvalpene ud til jer, da de ca. var 9 uger. Dino rejste til Poul og Kirsten, Dolly til Henning og Lone, Dax til Henning og Diva til Dorthe og Ulla. Overgangen gik godt for alle og jeg var helt tryg. Dante og Didrik var her noget længere og det har bare været så hyggeligt. Dante skulle til en kærlig familie og Didrik - ja, han er så smuk og jeg ønskede inderligt, at han kunne blive her. Vidste godt at det ikke var muligt, så glæden var stor da Jørgen og Malene endeligt besluttede sig for en lillebror til Båtsman og Didrik flyttede til Birkerød da han var 16 uger. Også her gik overgangen fint. Så var der dejlige Dante tilbage og der var mange henvendelser på ham, men den rigtige familie dukkede først op i går, da Camilla som har leget, nusset og passet alle kuld fik lov til at få Dante. Det var fantastisk og nu bor han blot få hundrede meter herfra. Hvor heldig kan jeg være.

Og så er her lidt tomt igen, men snart er der gang i diverse træninger og alle 5 store nyder det. Hvalpe skal vi have igen og næste gang bliver det på Evia. Det bliver dog først til næste efterår og så er vi sikkert meget klar igen.

Tak til mine hvalpekøbere fra både A, B, C, og det nye D kuld. I er noget ganske særligt for os og når jeg syntes tingene indimellem er lidt svære, så er I der bare og får mig rejst igen. Tak for det.



  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Malene Mon, September 07, 2015 23:19:27

Vores liv med gravhunde strækker sig over 20 år, og sjældent har vi mødt en så reel og dedikeret opdrætter som dig. Ja, du mente at du valgte os som gode nok til Båtsman, men vi valgte altså også dig ❤️ Og nu har vi Mr D Baldur, og han er lige så fantastisk! Du bygger din avl på fantastiske temperamenter, helt igennem sunde hunde som så også ser gode ud. Tak for det 👍

Posted by Jette Mon, September 07, 2015 16:33:13

Dejligt for dig, at du har fået alle hvalpene godt i "hus".
Du er en helt særlig dame at få hvalpe fra Dorte. Man ved bare, at de har fået den allerbedste start på livet. Tak for det!