Sidste nyt

Sidste nyt

Tilde 14 år

Kennel Eden RosePosted by Dorte Sørensen Fri, May 31, 2019 07:56:36

Du gjorde det sgu`- Tilde, du er blevet 14 år i dag. Et kæmpe, kæmpe tillykke til dig, søde pige.

Ja, det var ikke det som stod i kortene, da du som 2-årig blev rygundersøgt og havde 9 forkalkninger. En kæmpe sorg for mig, som havde glædet mig til mit første kuld hvalpe, men endnu mere et stor angst for at miste dig. En dyrlæge/opdrætter fra Midtjylland gjorde meget ud af at fortælle mig, at jeg ikke skulle forvente at du blev ret gammel. Faktisk mente hun at der var 75% risiko for at du tidligt ville gå ned med en diskusprolaps, hvilke slog benene helt væk under mig. Jeg var bange og græd ved tanken om du ikke skulle være min følgesvend, og det var nogle forfærdelige år; men så tog vi to, Tilde – os en snak om fremtiden og besluttede os for, at sådan skulle det ikke gå. Du skulle leve fuldt uden hensyn til, hvad uvidende mennesker mente om dine muligheder.

Og du fik mange muligheder. Du blev udstillingschampion, gravchampion, 1 pr. på 20 timers spor, den fineste mentalbeskrivelse for racen, en 7 plads til DM i Rally O, Tysk VDH veteran champion og Tysk DTK veteran champion. Og alt muligt midt imellem.

Du blev den bedste tante for alle vores 6 kuld hvalpe i huset. Du har elsket at lege, putte og opdrage dem alle sammen og du er særligt vellidt af de to banditter vi stadig har her.

Du fik de bedste oplevelser med Mikkel på udstillinger i ind og udland – jeres samvær er helt specielt – tætte bånd som I har knyttet sammen i årene der er gået.

Og i dag bliver du så 14 år – det er helt vildt. Jeg er så stolt af dig og det ved jeg også Tove og Jan er – de dejlige folk som opdrættede dig med stor kærlighed.

Alligevel skriver jeg alt dette med mange tårer, for jeg kan ikke holde ud at tænke på, hvor meget skidt de folk som varslede dit korte liv har gjort med det rygprogram. Hvad er det der får mennesker til at hævde sig selv på andres bekostning, at tro at de er så kloge, selvom al dokumentation er så mangelfuldt og ikke kan tages alvorligt af specialister som ved noget om emnet, og hvad det for nogle mennesker, der selv avler på syge gen, fordi de er så selvcentreret og kun tror deres eget duer – de er så dobbelt moralske.

Tilde, du er endnu et stort bevis på at forkalkningerne ikke er afgørende for, om gravhundene bliver syge. Og du er ikke alene, Tilde – mange hunde med forkalkninger lever et fantastisk og langt liv uden problemer. Der er tre ting som jeg mener har været afgørende for at du har trives og stadig trives så godt og det er:

Et godt foder, masser af motion og så har du aldrig været overvægtig. Det har gjort det godt for dig, Tilde.

Kæmpe, kæmpe tillykke, Tilde – 14 år – jeg føler mig så heldig og meget taknemmelig.




  • Comments(0)//blog.edenrose.dk/#post188

Glædelig jul godt nytår

Kennel Eden RosePosted by Dorte Sørensen Mon, December 24, 2018 13:45:27

Glædelig jul, samt det allerbedste nytår.

2018 er bare gået så hurtigt for mig. I starten af året fik jeg nyt arbejde i Børnehjørnet. Det var det samme sted, som jeg havde arbejdet de sidste 3 år, med nu med nye ejere. Børn og forældre var de samme og hurtigt kom der flere nye børn til. Det har været et fantastisk år og jeg er så taknemmelig for, at jeg hver eneste dag kan gå på arbejde og bare være så glad for det. Jeg har verdens dejligste børn og forældre og ikke mindst de bedste kollegaer som jeg kan ønske mig.

Hundene – ja, de fylder jo mest i mit liv og de beriger hver eneste dag for mig. Det giver mange dejlige naturoplevelser og hyggeligt samvær med gode venner og deres hunde. På udstillingsfronten har 2018 været lidt stille – dog har der været nogle enkelte hyggelige og sjove stunder i løbet af året. Den sidste tur var til Stolpe i Tyskland, hvor vi mødtes med vores mange gode tyske venner i gruppen Probsteierhagen. Det er altid så dejligt at mødes med dem og jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal ses.

På hvalpefronten var jeg så heldig at få et kuld hvalpe i maj på Evia. Faren til hvalpene var Markvangens Dirk – i daglig tale kaldet Skipper. Der kom 5 stk. – 2 tæver og 3 hanner. 4 familier var med fra starten – ja, flere af dem inden hvalpene var født, og det gav et godt kendskab for mig til de nye hjem og hvad de kunne tilbyde mine hvalpe. Det gør det meget nemmere for mig at skulle sende dem videre, når de var gamle nok.

Det var en fantastisk tid med hvalpene og de andre voksne hunde. Evia var en dygtig hundemor og de andre hunde tog aktiv del i hvalpenes opdragelse. Vejret var det bedste vi nogen sinde havde oplevet, så hvalpene var i haven rigtig meget af tiden. En skøn, skøn tid med flere besøg af de nye familier, som ville dele glæden med mig over de skønne hvalpe.

Lidt vemodigt var det også, da jeg vidste at det var Evias sidste kuld. Hun havde fået kejsersnit ved begge af hendes kuld hvalpe, og jeg ville ikke udsætte hende for fare ved at få flere hvalpe. Så det var hårdt at sige farvel – også denne gang.

Når jeg ikke kan få hvalpe herhjemme, så er det jo godt at Bastian bliver brugt som avlshan i udlandet og jeg kan følge med i, hvad han giver fra sig. Og 2 dage efter Evia fik han – sammen med Havanna uit het Heksenspoor – det mest pragtfulde kuld hvalpe i Holland. Opdrætteren Carla var god til at informerer mig om deres udvikling og da hvalpene var 7 uger gammel, tog Mikkel og jeg derned og så dem. 7 små Bastianer – ja, jeg kunne i hvert fald sagtens se, hvor de kom fra. Hvalpene flyttede ud til deres nye familier og jeg har kontakt med flere af dem, som sender mig billeder og videoer af deres hunde. Jeg er så taknemmelig over at kunne følge deres udvikling.

Tilde har nu rundet de 13,5 år og er så skøn at have i min flok. Hun bliver gammel nu, men hendes positive karakter viser sig hver eneste dag. Hun er ikke leder af flokken mere – måske tror hun det, men en anden har taget over. Det går så fin. Hendes største glæde er når Mikkel kommer hjem. Så har hun en særlig status hos ham og nyder den nærhed de har sammen.

Rose bliver 9 år til april og er stadig dronningen i flokken. Hun har taget ledelsen og leder og fordeler. Ja, hun bestemmer hvornår der skal gøes af noget, hvornår der skal leges og hvornår der skal være ro. Det er sjovt at se på og hun nyder sin rolle.

Bastian er prinsen i hjemmet og i vores alles hjerter. Ja, der kommer ingen i huset uden at de er fuldstændig solgt over ham. Han er den mest kærlige hund og nyder samværet med både mennesker og hunde – tæver. Hanhundene er ikke så velkomne – han vil have flokken for sig selv. Der er flere som har vist opmærksomhed for at bruge ham som avlshan og jeg håber at det bliver til nye Bastian børn i det nye år. Jeg vil i hvert fald glæde mig over det og vil følge dem tæt.

Evia er det mest søde lille væsen som man kan ønske sig. Hun har restitueret sig hurtigt efter at hvalpene er rejst og trives godt. Hun er særlig glad for Bastian – der er ingen tvivl om at hun finder god støtte og stor kærlighed i sin bror.

Min skønne Klara bor hos Diva, Dorthe og Ulla og trives til fulde. Der har hun nu boet i 2 år og jeg er til tider stadig ked af, at hun ikke kunne blive hos os; men når jeg så ser hende – og det gør jeg tit – så er jeg ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning jeg tog, da jeg spurgte Dorthe og Ulla om hun måtte bo hos dem. Klara nyder sin pensionisttilværelse med mange gåture i skov og ved strand, og ikke mindst med masser af kærlighed. Ofte kommer de alle på besøg hos os, og så ligger hun på armlænet af min sofa – ganske som da hun boede her. Hun er meget kærlig og er glad for at se de andre hunde her hos os; men jeg er heller ikke i tvivl om at hun er glad og tilfreds, når de skal hjem herfra. Jeg er taknemmelig for at jeg kan følge hende så tæt.

Mikkel har i år rundet et skarpt hjørne og ja, det er på børnenes alder vi skal kende vores egen alder. Han stortrives på sit arbejde og er en rigtig god ven - venner som han har kendt siden folkeskolen og nye som er kommet til i løbet af årene. Jeg er så stolt af ham og nyder samværet med ham. Jeg er meget taknemmelig for, at han har det så godt.

Taknemmelighed er vist ordet for mig i 2018. Jeg har så meget at være taknemmelig for og jeg er meget tilfreds med mit liv. Jeg er selvfølgelig nysgerrig på, hvad 2019 byder på, men jeg vil gøre mit til at det bliver et spændende og udfordrende år med masser af sjov, glæde og varme.

I ønskes alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

  • Comments(0)//blog.edenrose.dk/#post187

Nyt fra os

Kennel Eden RosePosted by Dorte Sørensen Sun, November 11, 2018 14:32:36
Nov. 2018

Ja, jeg må indrømme at jeg ikke er for flittig på denne side, hvilket bl.a. skyldes at et medie som Face Book er meget hurtigere at arbejde på; men det skal der ændres på - jeg vil prøve at skrive mere på denne side.

2018 - et svært år mere for os opdrættere. Dansk gravhundeklub og Dansk Kennel klub har lavet en restriktion for vores hanhunde, hvilke betyder at det nærmest er umuligt at avle på vores hunde. Vi ser konsekvenserne i år af restriktionen i form af, at der bliver født langt færre hvalpe og at der er færre der stiller op på udstillinger og i udvalgene. En stor sorg for os der holder så meget af racen og som ønsker at arbejde målrettet med et avlsprogram, som skulle forbedre racen, men nu oplever vi bare at intet har nogen betydning udover gravhundenes indextal. Det fortæller ikke noget om deres temperament, jagtevner, anatomi osv, men vi har endnu ikke kunnet overbevise DKK om, at de er helt på vildspor i deres disposition. Det er så trist.

For os betyder det at der ikke må avles på Bastian i DK, at vi ikke deltager på DGK eller DKK udstillinger, og at vi ikke deltager i DGK udvalgene. Ganske forfærdeligt, når vi brænder for racen. I stedet bruger vi tid på fælles gåture, besøg i hundeskoven og lidt udstilling i Tyskland.

Evia blev i marts parret med Skipper fra Kennel Markvangen. Det gav 5 smukke hvalpe d. 6.5.18. En skøn tid fulgte og efter 9-13 uger var alle 5 flyttet hjemmefra. Jeg har stadig tæt kontakt med alle 5 familier og det gør afskeden lidt nemmere.
Sidste kuld for Evia, da hun nu har fået 2 kejsersnit og jeg ønsker ikke at tage chancen for, om hun klarer endnu et kejsersnit.

Bastian har lavet et dejligt kuld hvalpe i Holland. Vi ventede længe på at tæven skulle komme i løbetid, og hun blev parret samme tid som Evia. Havanna fik 7 smukke hvalpe d. 8.5.2018 og det var skønt at følge med på sidelinjen. Da de var 7 uger, kørte Mikkel og jeg på besøg dernede og det var skønne, skønne hvalpe vi så. Jeg har stadig tæt kontakt med opdrætteren, ligesom jeg har kontakt med en af de nye ejere. Det betyder at jeg får gode meldinger og masser af smukke billeder.

Tilde er nu blevet 13,5 år og hun bliver gammel. Det er der ikke noget at sige til. Hun fik sidst på året i 2017 en lille hjerneblødning, men kom sig fuldstændigt igen efter kort tid. Men hun ser lidt mindre på det ene øje, ligesom hun er blevet lidt langsommere når vi går tur. Hun elsker at være i hundeskoven og hun går stadig friskt på fært. Tilde bliver hos os lige så længe hun har det godt og det har hun forhåbentligt i lang tid endnu.

Rose er blevet veteran - 8 år - og nyder livet hos os som dronning. Hun begynder så småt at overtage rollen som overhund, men jeg holder hende lidt nede i det, da det er Tilde som er overhund. Rose er sød ved alle, skønt hun skælder ud på de andre ind imellem.

Klara bor stadig hos Diva, Ulla og Dorthe og har et dejligt liv hos dem. Hundene i den familie er fuldstændigt i højsædet og alt drejer sig om deres trivsel. Klara kommer stadig tit hos os. Hun ligger i min sofa - gerne på ryglænet - og jeg tror, hun nyder at være her, men hun er ikke i tvivl om, hvilken familie hun hører til - hun går glad med, når de skal hjem igen. Mine andre hunde er glade for at se Klara og Diva og det er gensidigt.

Så er der snart gået et år mere og det er spændende hvad det nye år bringer. Jeg håber at DGK og DKK besinder sig og ændrer den restriktion som ødelægger vores race, så vi igen kan komme til at avle sunde, glade, dygtige, og smukke gravhunde.


  • Comments(0)//blog.edenrose.dk/#post186

Træning i Tyskland

Kennel Eden RosePosted by Dorte Sørensen Wed, September 06, 2017 11:43:06

Lørdag d. 2 september startede tidligt for mig, da jeg faktisk ikke fik sovet hele natten; men det vender jeg tilbage til.

Vibbe, Merete, Svendsen, Skipper, Berta, Bastian og jeg startede hjemmefra kl 6 og satte kursen mod Stolpe i Tyskland. En tur på 2,5 timer ventede forud, og vi var så spændte på, hvad dagen vil bringe til os. Vi er alle 3 familier medlem at DTK Gruppe Probsteierhagen og var blevet inviteret til at deltage i en prøvedag. Vi ville desuden få mulighed for at få skudprøve, som er adgang tegn til de tyske brugsprøver.

Turen derned gik fint – humøret var højt og spændingen på bristepunktet. Vi kom i god tid og alle 3 hunde fik lige hilst på hinanden på en gåtur. Det vrimlede med hunde og deres ejere og i Tyskland er man jo et venligt folkefærd, så der blev givet hånd og hils på fra alle sider. Kl 9 blev vi samlet i Günters "gute Stube" og blev budt velkommen. Vi blev præsenteret som de danske medlemmer og så blev der sagt, at da vi havde andre planer over middag, ville dommerne som det første lave skudtest med vores hunde. Vi, dommerne og flere af de andre hundeførere gik over på en mark og der blev affyret to skud imens hundene var i snor. Dernæst skulle Bastian som den første kobles af og han løb væk fra mig. Dommeren gav tegn til skytten, som igen affyrede 2 skud og Bastian reagerede overhovedet ikke på det, så prøven var bestået. Det gik fuldstændig ligesådan med både Skipper og Berta. Dernæst gik vi ind igen og vi fik et diplom på bestået skudtest, og en medalje. Der blev taget billeder og klappet lystigt. Vi 4 havde bare det største smil på og var så stolte af vores hunde.

Så gik den øvrige prøve i gang. Vi havde fået nogle retningslinjer tilsendt og var lidt forberedte, men vi tog masser af billeder, video og skrev mange notater. Måske kunne vi bruge denne lærdom til træningen i Danmark og vi var ikke i tvivl om at vi selv ville forsøge at tage disse prøver en anden gang. Stemningen var så positivt og afslappet. Alle gik op i det, hjalp hinanden og var glade på hinandens vegne. Det var så dejligt at opleve.

Omkring frokosttid fik vi en oste/pølsemad og vi gjorde klar til at køre videre. Der var nemlig på forhånd blevet aftalt tyskerne imellem, at vi skulle køre ca. 65 km vestpå, hvor der ville stå nogle andre tyske hundefolk, som ville hjælpe os med at træne Spurlaut. Og det var lige netop grunden til at jeg ikke fik sovet hele natten. Hundene skulle nemlig slippes på nogle kæmpe marker, hvor der var harer som ville springe for dem. Bastian er ofte blevet sluppet på fodboldbaner og lignende, men aldrig på fod af frisk fært. Så jeg anede ikke om jeg ville kunne få ham til at komme tilbage. Uh, jeg var nervøs, men samtidigt meget spændt på, hvordan det ville gå. Margit, som er brugsprøvedommer i DTK tog i mod os og vi kørte væk fra landevejen og ud på de store marker. Her stillede vi os på en række og gik med nu 5 hunde frem. Der gik ikke lang tid før den første hare sprang og Bastian blev sat på. Nu var der først kaos i mit hoved, men jeg slap ham og han fulgte sporet. Der spang en hare mere og lidt senere igen en og Bastian var noget forvirret over, hvad han skulle og sprang lidt fra det ene spor til det andet. Jeg skulle kalde ham ind – og prinsen kom. Satte sig godt nok ca. 10 meter fra mig – som om han tænkte om det nu var det klogeste at gå tilbage – men han kom. Han fik snor på og blev rost til skyerne. Han gjorde det faktisk rigtigt godt, når man tager i betragtning at det var første gang at han gik på frisk fært, men han gøede ikke, som han skal til testen. Han fik flere forsøg og viste ved dem alle at han er meget spornøje og god til at holde sporet, men gøede et par gange – dog ikke nok. Berta blev sluppet første gang og fik ikke rigtigt taget færten op, men anden gang hun prøvede, lykkes det til fulde. Hun fulgte sporet med fuld hals – var næsten ved at løbe haren op – og løb helt vildt langt. Det var så flot af hende. Skipper var lidt svær at få i gang, men også han fik hals på og fik en god oplevelse. Bastian havde fået mange forsøg og var så træt til sidst, at der ingen grund var til at fortsætte. Så alle blev puttet i bilen og kunne hvile sig. Vi andre fik kaffe med hjemmebag og munden stod slet ikke stille på nogle af os – det havde været en fantastisk oplevelse. For mig står billedet af Bastians udtryk efter den første tur fri på frisk fært, som noget helt særligt. Han så så meget anderledes ud – han havde bare fået en på opleveren.

Turen hjem var lang, men hvad gør det når man er i godt selskab med mennesker der bare var så glade og godt tilpas. Og bedst er det, at der allerede er arrangeret en ny træningsdag, hvor vi igen skal træne spurlaut.

Se evt. billeder og beretning på: http://www.teckelklub-probstei.de/bilder-berichte-2017.html




  • Comments(0)//blog.edenrose.dk/#post185

2016

Kennel Eden RosePosted by Dorte Sørensen Sun, January 01, 2017 19:52:25

2016 hos os i Jelling.

Arbejdsmæssigt har jeg nu været i Onkel og Tante i 2 år og er i dette år blevet pædagogisk leder i Egtved. En spændende udfordring, som på ingen måde ville kunne lykkes uden opbakning af mine fantastiske kollegaer og den øvrige ledelse i Onkel og Tante. Jeg er så begejstret for de værdier som Onkel og Tante står for og glæder mig hver eneste dag til at skulle på arbejde. Jeg oplever en stor glæde ved samværet med børn, forældre og mine kollegaer.

På hundefronten er der i år kommet endnu nogle fantastiske oplevelser i hus. Til udstillingen i Stouby opnåede jeg certer på alle 3 udstillede hunde, så det var jeg godt tilfreds med.

I marts havde jeg Evia og Bastian på 20 timers sporprøve i Sverige og de fik begge en 1 pr.

I april fik Bastian det 3 og sidste certifikat og han stod nu som Dansk Udstillingschampion. Uha, jeg var stolt af min prins.

I august blev både Evia og Bastian VDH Champion i Tyskland og i september blev Bastian Landessieger 2016, ligesom Tilde blev både Landessieger 2016 Veteran, VDH Champion Veteran og DTK Champion Veteran.

Året sluttede af med at Bastian igen blev Landessieger 2016, samt DTK Champion.

På hvalpefronten gik Evia desværre tom i foråret, men Bastian er blevet far til et kuld hvalpe i Tyskland og et kuld i Viborg. Jeg glæder mig altid til at følge hvalpene i fremtiden.




Året er sluttet trist hos os, da Tilde og Klara for 3 uger siden kom op at sloges. Det er sket flere gange før, men denne gang kunne jeg ikke holde ud mere at skulle være bange for, hvornår det vil ske igen. Jeg var nødt til at ændre på flokken og sende en af dem ud af huset og da Tilde på ingen måde vil kunne trives anden steds, var jeg nødt til at finde et andet hjem til Klara. Hun kom derfor ned til Ulla og Dorthe, som har Diva herfra – en hvalp efter Klara. Klara har det rigtigt godt i familien – de står på hovedet for hende og elsker hende rigtigt meget; men for mig er det er kæmpe, kæmpe tab og jeg savner hende så meget hver eneste dag. Jeg har været nede hos hende flere gange og det virker som om at Klara helt har accepteret at hun skal være der; men jeg har det rigtigt svært med at hun ikke skal blive gammel hos mig. Så det har været en hård jul med mange tårer – jeg håber at det letter lidt i fremtiden.



  • Comments(0)//blog.edenrose.dk/#post184

Så er det forår

Kennel Eden RosePosted by Dorte Sørensen Tue, March 01, 2016 08:00:16
Ja, vi har lige haft et par dejlige forårsdage, som bl.a. er nydt i skoven. Som altid når jeg når denne tid på året, går jeg igang med at træne spor med hundene. Vi har haft en lang pause og så var det jo spændende at se, om Bastian og Evia kunne huske, hvad det drejer sig om og det var der vist ingen tvivl om. Evia går så spornøje og elsker at gå spor, ligesom Bastian også gør - han elsker dog også at gå på vildtfærd :-) Så der bliver noget at arbejde med. Sporene ligger nu en nat over og det skærper deres opmærksomhed, men gør det selvfølgelig også sværere, da vildtet krydser sporene. Målet er en 20 timers prøve - måske i Sverige, men det er meget afhængig af, hvor sikker jeg bliver på Bastian. Vi øver os al det vi kan og så må vi se, hvor det bringer os hen.

Bastian vil desuden bliver trænet mere på grav her i foråret. Han sluttede året af med at vise fine takter - bl.a. for åben ræv - og nu skal han lære at skifte side uden hjælp i graven. Måske bliver det til en prøve - måske ikke. Det er ikke så vigtigt - jeg har set at han kan og det er fint for mig. Måske vil jeg også prøve at putte Evia i grav - hun er måske ved at være moden til det, men det vil tiden vise.

Jeg er begyndt på et Rally hold i Randbøl og første gang var det Tilde der var med. Nej, hvor hun nød det og hun er bare så dygtig. Hun kommer ihvertfald med de næste gange, men planen er nok, at jeg vil skifte lidt imellem hende, Klara og Rose. Det er vigtigt for mig at alle mine hunde bliver stimuleret.

Det allerbedste i denne tid er alle de dejlige timer vi har i hundeskoven med både vore mennesker - og hundevenner. Mine hunde elsker at løbe rundt derude og der kan nemt gå et par timer, hvor de går på "jagt", graver huller, jager cykelister væk fra vejen og bare nyder friheden. Vi andre har kaffe og sommetider kage med og nyder også hinanden selskab. En skøn måde at være sammen med vores hunde på.



  • Comments(0)//blog.edenrose.dk/#post183

Glædelig jul 2015

Kennel Eden RosePosted by Dorte Sørensen Sun, December 13, 2015 10:09:55
Så sidder jeg her igen og tænker tilbage på året der er gået i samvær med Mikkel, hundene og gode venner og der er masser af oplevelser at fortælle om.

Året startede noget trist, da jeg midt i januar fik en melding om, at lille August fra A kuldet var blevet kørt over i et fodgængerfelt og klarede det ikke. En kæmpe sorg for familien og bestemt også hos os. Familien var nødt til at få en ny hvalp og ønskede sig endnu en efter Klara, så jeg gik i tænkeboks og besluttede at Klara skulle have sit sidste kuld og at faren skulle være Bastian. Parringerne gik fint i marts og spændingen var stor, om der nu var gevinst. Det fik vi bekræftet til påske, da jeg fik Klara scannet - hun skulle have hvalpe. Der var nok en familie i Rungsted som blev særlig glade. Flere familier havde vist interesse for kuldet inden de blev født og ventiden blev bl.a. brugt til at få besøg af dem, så de kunne møde hele flokken af mine store hunde, samt beslutte om de havde lyst til at få hvalp herfra. Årh, Klara nød som altid ventetiden og den 10 maj kom 6 nye små til verden - 2 tæver og 4 hanner. De næste mange uger var fantastiske med pasning af de nye små. Klara klarede det som altid så flot og de andre hunde fik hurtigt lov til at deltage. Samtidigt gik tiden med hvalpebesøg af de nye familie, socialisering af hvalpene, samt kys og mange sjove oplevelser. Tiden gik hurtigt og de 4 første rejste hjemmefra da de var 9-10 uger gamle. Overgangen gik så fint for dem alle.
Så var her Dante og Didrik tilbage og vi havde ingen hast med at få dem sent afsted. Det var vigtigere at vi fandt de rigtige familier og de kom på banen med en uges mellemrum. Didrik (Baldur) kom til Birkerød og blev hund nr. 2 sammen med Båtsman herfra og Dante (Conrad) flyttede kun 200 meter herfra til Camilla som har passet og leget med alle kuldene i årenes løb.
Jeg ser jævnligt de fleste og er så glad for at se, hvordan de udvikler sig. Det er tydeligt at Bastian giver den mørke farve fra sig - både i øjne og i pels, men Klara er også tydelig i hvalpene. Alle hvalpene har det bedste temperament og det kommer fra begge forældre. Et par af hvalpene er blevet udstillet med fin succes og med gode kritikker, ligesom Baldur har stået som Bedste Baby og Hvalp. Uha, jeg er stolt - en hel ny verden åbner sig.
Bastian er desuden blevet brugt i en parring på Nana fra Kennel Brunmose og også her kan vi se, at han giver den mørke og gode pels, mørke øjne, gode vinkler og dejligt temperament fra sig. Vi glæder os også til at følge Berta i fremtiden - det er skønt at være farmor.

Sidste år blev vi medlem af den tyske DTK Gruppe Probsteigerhagen og det gav os blod på tanden til et par udstillinger i Tyskland. Bl.a. var vi i maj i Neumünster og her stod både Bastian og Evia som vindere og fik begge deres første CACIB. En stor oplevelse at stå med sit eget opdræt - det var vildt. Vi oplevede det samme i Panker senere i maj, at de begge stod som vindere og fik de fineste kritikker.
Senere tog Mikkel og jeg en weekend til Bremen og også her fik Bastian og Evia gode resultater. Det bedste var dog at vi havde Tilde med, som begge dage skulle stille i Veteranklassen med Mikkel som handler. Nøj, de gjorde det godt begge to og begge dage stod hun som vinder, fik certet og var i store ring. Fantastisk at få disse oplevelser med min gamle hund - hun er så sej. Og så nød hun iøvrigt turen og opholdet på hotellet til fulde.
Bastian og Evia har også stillet på flere udstillinger herhjemme og har for det meste fået gode resultater, men den sidste udstilling i Herning var nu noget særligt, da Bastian fik sit første certificat. Det var en stor dag.

Rose - er og bliver prinsessen her hos os. Hun har den sjoveste personlighed og nyder livet som mor og farmor. Hun er glad for, at hun ikke mere bliver trukket rundt i de forskellige maneger - hun nyder bare at være herhjemme. Af og til træner jeg lidt med hende og hun er bare kvik i pæren og lærer hurtigt. Hun er noget ganske særligt og sætter stor kolorit på vores tilværelse.

Endnu et år er gået og det har igen været fantastisk. Jeg er så taknemlig for at I hvalpekøbere er så engageret i og giver så megen kærlighed til mine hvalpe. Mere kan jeg slet ikke ønske mig. Tak fordi I er så gode til at fortælle om jeres hunde - jeg elsker at høre om dem.

Og til alle jer hundevenner derude - tak for endnu et super år i et fællesskab præget af oplevelser, interesse, glæde, sorg grin, nærvær og omsorg. Jeg glæder mig allerede til de mange oplevelser vi skal have i det nye år.

Kærlige hilsner fra Dorte og Co

Glædelig jul, samt det allerbedste nytår til jer.



  • Comments(0)//blog.edenrose.dk/#post182

Så rejste sidste mand.

Kennel Eden RosePosted by Dorte Sørensen Mon, September 07, 2015 08:01:41
Sad faktisk og skrev lidt på siden her i nat - der burde jeg vist sove - men det er altid lidt mærkeligt, når sidste hvalp rejser fra os. Selv de store hunde kan jeg mærke det på, men blot efter nogle få dage, så har vi helt normale tilstande igen.

Det har også denne gang været et særligt kuld, da jeg har begge forældre og vi skulle se kombinationen imellem Klara og Bastian. Bortset fra de to røde, var resten af kuldet meget mørke, ligesom de alle havde mørke øjne. Det er ihvertfald noget som Bastian har givet fra sig. Desuden er alle hvalpene meget rolige og alle har det bedste temperament. De er åbne og nysgerrige og har mod på gravhundelivet. Et par stykker af dem har helt sikkert udstillingspotientiale, men mine hvalpekøbere ved godt, at kærligheden til mine hvalpe er det allervigtigste.

Nå, men Kirsten og Poul, Lone og Henning, Dorthe og Ulla og Henning har været med fra før hvalpene så dagens lys. Det var ganske særligt, da jeg så lærte dem at kende godt. Så det var ikke svært at sende hvalpene ud til jer, da de ca. var 9 uger. Dino rejste til Poul og Kirsten, Dolly til Henning og Lone, Dax til Henning og Diva til Dorthe og Ulla. Overgangen gik godt for alle og jeg var helt tryg. Dante og Didrik var her noget længere og det har bare været så hyggeligt. Dante skulle til en kærlig familie og Didrik - ja, han er så smuk og jeg ønskede inderligt, at han kunne blive her. Vidste godt at det ikke var muligt, så glæden var stor da Jørgen og Malene endeligt besluttede sig for en lillebror til Båtsman og Didrik flyttede til Birkerød da han var 16 uger. Også her gik overgangen fint. Så var der dejlige Dante tilbage og der var mange henvendelser på ham, men den rigtige familie dukkede først op i går, da Camilla som har leget, nusset og passet alle kuld fik lov til at få Dante. Det var fantastisk og nu bor han blot få hundrede meter herfra. Hvor heldig kan jeg være.

Og så er her lidt tomt igen, men snart er der gang i diverse træninger og alle 5 store nyder det. Hvalpe skal vi have igen og næste gang bliver det på Evia. Det bliver dog først til næste efterår og så er vi sikkert meget klar igen.

Tak til mine hvalpekøbere fra både A, B, C, og det nye D kuld. I er noget ganske særligt for os og når jeg syntes tingene indimellem er lidt svære, så er I der bare og får mig rejst igen. Tak for det.



  • Comments(2)//blog.edenrose.dk/#post181
Next »